Hadley-celler

Hadley-cellen, som er en grundlæggende del af jordens atmosfæriske cirkulation, drives af den ujævne opvarmning af planeten fra solen. Ækvator, som modtager mere direkte sollys end polerne, oplever betydeligt varmere temperaturer, hvilket sætter gang i et kontinuerligt kredsløb af luftcirkulation. Her er en oversigt over processen:

• Opvarmning og stigende luft: Intens solstråling ved ækvator opvarmer luften og får den til at stige op, hvilket skaber en lavtrykszone, der kaldes den intertropiske konvergenszone. Når denne varme, fugtige luft stiger op, afkøles den, og fugten kondenserer, hvilket fører til den kraftige nedbør, der er karakteristisk for tropiske regnskove.
• Bevægelse mod polerne og afkøling: Når luften når den øvre troposfære, strømmer den mod polerne, både mod nord og syd. Under denne bevægelse afkøles den gradvist og mister fugt.
• Faldende luft og subtropiske højder: Når luften når ca. 30 grader nordlig og sydlig bredde, er den afkølet betydeligt. Denne køligere og tørrere luft falder ned og skaber højtrykszoner, der kaldes subtropiske højder. Denne nedadgående tørre luft er den primære årsag til, at verdens største ørkener befinder sig på disse breddegrader.
• Strømning mod ækvator og passatvinde: Når den nedadgående luft når overfladen, strømmer den tilbage mod ækvator og fuldender kredsløbet. Denne overfladestrømning påvirkes af Corioliseffekten, som afbøjer luften og skaber de konstante østlige vinde, der er kendt som passatvindene.

Disse celler har en betydelig indvirkning på vores planet. De spiller en afgørende rolle i den globale atmosfæriske cirkulation og fordeler effektivt varmen. Denne cirkulation former direkte regionale klimamønstre, hvilket fører til dannelsen af tropiske regnskove i den intertropiske konvergenszone og udviklingen af store ørkener i subtroperne. 

Desuden skaber de passatvinde, som historisk set har været uundværlige for den maritime navigation. Det sæsonmæssige skift i den intertropiske konvergenszone, som følger solens zenit, har en dybtgående effekt på nedbørsmønstrene i troperne. 

Endelig er den tørre, nedadgående luft i subtroperne drivkraften bag dannelsen af ikoniske ørkener som Sahara, den arabiske og den australske ørken, og de har stor indflydelse på de globale vejrmønstre.

I bund og grund repræsenterer Hadley-cellerne et kontinuerligt kredsløb af luftcirkulation drevet af solopvarmning, som fundamentalt former vejrmønstre og påvirker økosystemer i troperne og subtroperne.

‍