Fahrenheit

Fahrenheit-temperaturskalaen blev udviklet af Daniel Gabriel Fahrenheit, en tysk fysiker, i 1724. Den bruges stadig primært i USA, Bahamas, Caymanøerne og nogle få andre territorier.

Her er en oversigt over de vigtigste referencepunkter på Fahrenheit-skalaen:

• 32°F: Frysepunktet for rent vand.
• 212°F: Kogepunktet for rent vand under standard atmosfærisk tryk.
• 98,6°F: Den omtrentlige gennemsnitlige kropstemperatur for mennesker.
• 0°F: Oprindeligt baseret på frysepunktet for en bestemt saltvandsopløsning, en blanding af is, vand og ammoniumklorid, som Fahrenheit anså for at være den lavest opnåelige temperatur på daværende tidspunkt.

Fahrenheit valgte disse referencepunkter og inddelinger til sin skala ud fra tidlige temperaturmålingsteknikker og sit ønske om en skala med finere inddelinger end de eksisterende. Saltvandsopløsningen gav et pålideligt lavpunkt, og han sigtede i første omgang mod 100 grader som den menneskelige kropstemperatur, hvilket senere blev forfinet.

Mens det meste af verden bruger Celsius-skalaen (°C) som standard for temperaturmåling, bruges Fahrenheit stadig primært i USA og nogle få andre regioner.

På det videnskabelige område bruges Celsius ofte sammen med Kelvin-skalaen, hvor det absolutte nulpunkt (den lavest mulige temperatur) er defineret som -273,15 °C (0 K).