Udtrykket Dunkelflaute kommer fra tysk, hvor Dunkel betyder mørke, og Flaute henviser til stilstand eller dødvande. Det beskriver vejrforhold, der får både vind- og solenergiproduktion til at falde til meget lave niveauer, nogle gange tæt på nul.
Hvor ofte forekommer Dunkelflaute?
Dunkelflaute er mest almindelig i Nordeuropa om vinteren, når kortere dage, overskyet himmel og rolige vinde reducerer produktionen af vedvarende energi. Den forekommer typisk mellem to og ti gange om året og varer mellem 50 og 150 timer om måneden i vintermånederne. Lignende fænomener forekommer i andre regioner med stor afhængighed af vind- og solenergi, herunder dele af Nordamerika og Asien.
Hvorfor er Dunkelflaute et problem?
Dunkelflaute udgør en betydelig udfordring for energisystemer, der er afhængige af vedvarende energi, herunder:
- Mangel på energiforsyning: Uden tilstrækkelige backup-løsninger kan længere perioder med Dunkelflaute forårsage alvorlige energiunderskud og øge afhængigheden af fossile brændstoffer, energiimport eller nødstrømskilder.
- Risici for netstabilitet: Et kraftigt fald i produktionen af vedvarende energi kan føre til spændingsudsving, ubalancer i frekvensen og i alvorlige tilfælde strømafbrydelser.
- Økonomiske konsekvenser: Dunkelflaute kan føre til stigninger i elpriserne på grund af øget efterspørgsel efter backup-strømkilder som naturgas eller kul. Denne prisvolatilitet påvirker forbrugere, virksomheder og energimarkeder.
- Barrierer for energiomstilling: Når energisystemerne skifter væk fra fossile brændstoffer, er det afgørende at tackle Dunkelflaute. Løsninger som energilagring i stor skala, et diversificeret energimix (herunder vandkraft, bioenergi eller atomkraft) og stærkere netforbindelser er afgørende for en stabil og modstandsdygtig energiforsyning.
Hvordan kan Dunkelflaute styres?
Flere strategier hjælper med at afbøde virkningerne af Dunkelflaute:
- Løsninger til energilagring: Batterilagring i stor skala, brintlagring og vandpumpesystemer hjælper med at lagre overskydende vedvarende energi til brug i perioder med lav produktion.
- Avancerede vejrprognoser: Forudsigelige modeller gør det muligt for netoperatører at forudse Dunkelflaute-begivenheder og forberede alternative strømkilder i overensstemmelse hermed.
- Handel med elektricitet på tværs af grænser: Internationale netforbindelser gør det muligt at dele energi mellem regioner med forskellige vejrforhold, hvilket reducerer lokal mangel.
- Styring af efterspørgslen: Justering af elforbrugsmønstre gennem incitamenter og smart grid-teknologier hjælper med at skabe balance mellem udbud og efterspørgsel.
Dunkelflaute er stadig en udfordring, men fremskridt inden for netstyring, lagringsteknologier og energidiversificering er med til at sikre stabilitet i vedvarende energisystemer.
